Lørdag d. 25. maj 2013
Blog om weekendtur i Kanyakumari
Sidste weekend gik turen til en ny stat. Daniel, Camilla og
jeg tog toget til staten Tamil Nadu, for at besøge den sydligste by i Indien,
Kanyakumari. I denne her by mødes nemlig det Indiske Ocean, den Bengalske Bugt
og det Arabiske Hav. Derudover, er det også i denne by, at man har mulighed for
at se solopgang og solnedgang i det samme hav, så det måtte vi jo opleve :)
Vi tog toget kl. 6.40 fredag morgen fra Changanacherry – en 6 timers lang, men
flot togtur.
I Kanyakumari oplevede vi en helt ny side af Indien – nok
den side man egentlig meget forbinder Indien med. Endelig kom vi til en by med
en masse små boder med farverige krydderier, snacks og ragelse :) Der var ret
mange indiske turister, for vi var åbenbart kommet midt i en 10 dages hindu
festival, hvor også mange pilgrimme kommer dertil.
Vi gik os en lang tur i byen for at kigge lidt omkring og
fandt ud til det viewing point, hvor man ser solnedgangen. Der var på det
tidspunkt fuldstændig øde, så vi gik tilbage igen. Solen går ned ved 18-19
tiden, så vi tog en rickshaw tilbage om aftenen. Desværre var der lidt skyet,
så vi så ikke solen gå helt ned. Desuden gik den ikke ned i vandet, for der er
åbenbart også en sæson for solnedgang – nemlig oktober-marts :) Der skulle også
være en enkelt dag kaldet Chitra Poornima, hvor man kan se både solnedgang og
måneopgang(?) på samme tid.
Vi kommer efterhånden uden for sæson uanset hvad vi tager ud og ser :)
Om aftenen fortalte vores hotel os, at Guden ville komme igennem gaden om lidt.
Det måtte vi selvfølgelig se, selvom vi overhovedet ikke forstod hvad det
indebar.
Butiks, restaurant – og hotelejere begyndte at hælde vand ud på gaden og så
startede et optog med mænd i bare overkroppe, som slæbte på en (jeg tror meget
tung) båre, hvorpå der sad en af hinduguderne fra templet fyldt med blomster.
Foran båren gik mænd med store fakler og drenge der spillede på tromme. Båren
stoppede op flere steder, hvor ejerene så kom ud med deres offergave, bestående
af bananer, kokosnød og blomster, som skulle kastes på guden eller bare vises
frem for den. Det var en ret smuk og interessant oplevelse. Da båren stoppede
foran vores hotel blev vi hevet ind foran den, hvor en mand tog billeder af os.
Jeg tror ikke de er vant til, at der er så mange hvide turister der deltager
under denne årlige festival, så det var ret sjovt at være med til :)
Når båren går videre, stiller ejerne deres lille fad med bananer, kokosnød,
blomster, lys og røgelse ind foran en gud de har stående i deres butik.
Vi får sjældent lov at sove lidt længe i vores weekender og denne her var også
en af dem. Vi skulle nemlig tidlig på for at se solopgangen, som starter kl. 6.
Der var sindssygt mange mennesker nede ved promenaden, som var stået op for at
se den og den var også rigtig flot, men hvis jeg skal være helt ærligt, så har
jeg da set flottere :) Måske er det også en sæson ting, men det var da stadig
sejt, at have set solopgang og solnedgang næsten samme sted.
Vi købte os en kop kaffe og tog en masse billeder sammen med den store mængde
af pilgrimme og turister. Mange stod og bad og det var tydeligt, at det er en
hellig og smuk ting for mange, at opleve dette.
Eftersom at tre have mødes i Kanyakumari betragtes det som
et meget helligt område, der hvor de mødes. Det bliver faktisk betragtet som
værende ligeså helligt, som det at bade i Ganges. Det at bade i de tre have
bliver tilsyneladende kaldt for Triveni Sangamam. Hindu pilgrimme fra hele
Indien kommer til byen for at få et helligt dyp i havet, så vi var selvfølgelig
også nødt til at gøre det samme. I den såkaldte bathing ghat, som hedder Athi
Sethu, var der proppet med turister, som var ude for at bade i vandet. Man må i
hvert fald sige, at alle var kommet for at gøre de helt samme ting, som vi også
havde planlagt :)
Vi havde forhørt os lidt på hotellet om, hvad der var at opleve i nærheden af
byen og vi bestemte os for at leje en taxa, som ville køre os rundt til de
forskellige seværdigheder. Det var nok den værste køretur i mit liv. Jeg var så
bange for at dø, at jeg rent faktisk begyndte at græde. Jeg glæder mig virkelig
til at komme hjem til en anden og mere anstændig kørsel i Danmark – Man kommer
virkelig til at sætte pris på det man kommer fra, når man er her i Indien.
Nå, men vi overlevede da hele turen, for sidder her jo nu.
Vi startede med at køre ud til Sthanumalaya Tempel 13 km fra Kanyakumari. Vi
havde faktisk taget bukser med i tilfælde af at vi skulle dække benene, men dem
der arbejde der var hurtige til at give os et klæde (sådan et som alle mændene
går med – her i syden i hvert fald). Vi måtte desværre ikke have kamera med
ind, men måtte heller ikke have det i tasken, så vi afleverede det. Uden at
bede om det fik vi en guidet tur rundt i templet, som faktisk var ret
interessant at se. Templet er kendt for deres 18ft høje statue af Hanuman,
musiksøjler og flot arkitektur.
Men da turen var færdig efter kort tid, bad guiden om donation. Vi havde inden
turen fået at vide at indgange de forskellige steder ville være omkring 30-40 rupees,
men da han bad om donation vidste vi ikke hvad der var passende. Vi tænkte vi
ville give 100 rupees, men så bad han om 500 efter at have sagt at det var op
til os. Det er en rigtig svær situation, når vi ender sådan her, for for os
turister har vi ingen anelse om hvad der er passende og hvad der er snyd og for
meget. Vi vil ikke støde nogen, så vi endte med at give de 500 rupees. Desværre
endte tempel turen ud med, at garderoben også skulle have penge. Han startede
med at sige 50 rupees og så så vi en anden der lagde 10. Pludselig begynder
manden og råbe og skrige af mig, fordi vi synes det virker mærkeligt. Det var
super ærgeligt, at en ellers fin turistattraktion bliver ødelagt, fordi det
hele skal handle om penge. Vi føler tit at vi bliver snydt her i Indien, fordi
vi er hvide. I vores egen by vil vi ikke finde os i det, men det er svært når
vi er ude på tur, at begynde og diskutere med folk.
Næste stop var Padmanabhapuram Palace. Jeg gider egentlig ikke skrive så meget
facts om det sted, for det endte faktisk ud med at vi slet ikke så det. Da vi
ankom var der mange mennesker og vi stod i kø lidt tid for at komme ind. Da vi
nærmede os billetkontoret så vi så et skilt, hvor der stod af det kostede 25
rupees at komme ind, MEN at det kostede 200 rupees for udlændinge/turister. Vi
synes det er enormt frækt, at tage flere penge i indgang for turister, specielt
når det er så stor en forskel. Vi er jo dog ikke betegnet som turister her i
Indien, fordi vi har et student visum, så vi besluttede os for at se om det
ville ændre sagen. Daniel var den eneste der havde pas med og i kontoret bad de
om bevis på, at vi ikke var turister, så Daniel måtte ud i bilen og hente det.
Da han så havde vist det, var det åbenbart ikke nok for os alle. Han krævede
tre pas, så vi gik vores vej. Vores humør begyndte virkelig at dale efter to
dårlige oplevelser, som udelukkende bundede i, at vi var hvide. Det er generelt
begyndt at være lidt hårdt, at være hvid her faktisk. Vi bliver lagt mærke til
hele tiden, vi bliver snydt, vi bliver grint åbenlyst af osv. Jeg synes det er
blevet ubehageligt og jeg føler det som en slags racediskrimination.
Vores næste stop var Thirparappu Waterfalls, som ligger 60 km væk fra
Kanyakumari. Det var det jeg glædede mig mest til. Jeg synes det er rigtig
smukt at se vandfald og Camilla og jeg havde jo en god oplevelse med Dudhsagar
Waterfalls i Goa. Vi havde set et billede i en lille turistbog vi fik i
Kanyakumari, som også er den jeg skriver lidt ekstra facts fra :) Det så rigtig
flot, stort og lækkert ud på billedet.
Da vi kom frem til vandfaldet ved jeg virkelig ikke hvad gik igennem vores
hoveder. Jeg tror ærligt talt vi var i chok over hvad vi så! Et lille
ligegyldigt vandfald, hvor foden af det var opdelt i to (til mænd og kvinder).
Her var der FYLDT med indere der stod og vaskede sig – JA vaskede sig med sæbe.
De stod i en stor klump oveni hinanden med tøj på eller bare overkroppe og tog
bad eller vaskede tøj. Jeg tror aldrig jeg har set noget lignende og jeg kunne
ikke lade være med at tænke: Hvis de dog kunne se sig selv, som jeg ser dem nu.
Det var bare så klamt! Ved siden af vandfaldet var der lavet et badebassin.
Vandet var totalt beskidt og indiske turister væltede rundt i det med tøj på.
Ej men altså det var bare det mest kiksede jeg nogensinde har set, og nok den
mest kiksede situation jeg har set inderne i. Selvom vi var skuffede, så
løftede det lidt vores humør. Denne her tur kunne bare snart ikke blive værre,
så vi blev enige om, at vi nok bare måtte se tilbage på det her med et grin.
Vores sidste stop på turen var Mathur thotti palam (Hanging
Bridge), som skulle være den højeste og længste i Asien. En højde på 35 meter
og en længde på 378 meter. Vi havde bestemt os for ikke at sætte
forventningerne alt for højt. Det var med garanti sikker en lille bitte bro,
hvis det skulle stemme overens med de andre attraktioner. Vi var jo lidt
spændte på det med at det var en hængebro og vi snakkede om hvor vidt vi turde
gå ud på den, for hvor meget kan man regne med sikkerheden her i Indien.
Da vi kom frem var det ganske rigtigt en meget lang og høj bro omringet af
rigtig smuk natur, som man kunne se ud over. Men der var ikke meget hængebro
over den. Broen var lavet af sten eller beton og den hang ikke ligefrem :)
Denne gang kom det dog ikke bag på os og i det mindste turde vi da gå over den.
Udsigten var rigtig smuk og fin, så det var nok denne attraktion der var den
bedste, efter min mening.
Om aftenen da vi var kommet hjem igen var Daniel blevet syg,
så han blev på værelset mens Camilla og jeg gik rundt og købte lidt småting,
drak kaffe og hørte musik. Der var sat en scene op i gaden hvor vores hotel lå,
hvor der var festlig live musik i forbindelse med festivalen. Så Camilla og jeg
satte os der og morede os over en masse indere der gav den gas med sang og dans
til musikken.
Senere skulle der være endnu et optog med en ny gud. Det er sådan, at guderne
kommer ud af templet i de her ti dage, i stedet for at hinduerne skal komme ind
til dem i templet.
Da vi kom op på værelset kunne jeg godt mærke, at jeg havde det lidt underligt
og jeg vågnede op om natten med roskildesyge. Det var virkelig surt og var
desværre syg hele togturen hjem, hvor jeg bare lå og sov. Daniel og jeg tog en
sygedag mandag til at komme helt ovenpå igen, så nu er vi da blevet friske. Det
var så også den første sygedag vi har haft indtil videre, så det er egentlig
meget godt klaret :)
Så får i lige lidt billeder af de sjove typer vi mødte på vores vej i
Kanyakumari og ja vi endte jo i den lokale avis, så den fik lige et eksemplar hver
af. Hvem havde troet vi skulle opleve så meget på den weekend :)
Nu er det snart blevet tid til vores sidste ferie her i
Indien. Camilla, Daniel og jeg tager en uge til Bangalore og Hampi om en uge.
Det bliver spændende og vi skal køre meget i tog, men heldigvis mest om natten,
så vi kan bare sove.
Regntiden er desuden startet så småt, så vores planlagte strandtur i dag er
aflyst, men så fik jeg jo tid til at skrive blog i stedet ;) God weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar