onsdag den 24. april 2013

Thai Coconut Chicken

Så får i lige endnu en opskrift. Her i Indien køber jeg nemlig mad blade. Den slags er alt for dyrt derhjemme, så her er jeg altså blevet fast læser af den indiske version af bladet Good Food (dog skrevet på engelsk), som bliver produceret af BBC. Det er et super godt blad og jeg glæder mig helt vildt til at bruge det endnu mere hjemme i Danmark, hvor jeg har bedre adgang til flere af tingene. Her hvor jeg bor er det nemlig ikke alle slags varer man kan få - desværre!


Opskrift 2 pers.

Ingredienser
2 spsk Thai curry paste (gul, rød eller grøn. Smag evt. til med mere til sidst)
4 dl kokosmælk
kogte eller stegte kyllingestykker
100 g grønne bønner
100 g cherrytomater
(Evt. julienne skåret gulerødder og løg)

Brænd thai curry paste og 1 dl kokosmælk af i en dyb pande indtil det dufter. Tilsæt resten af kokosmælken og lad det simre lidt. 
Tilføj kyllingestykker og bønner (gulerøder og løg) og lad det simre i 5 min. Tilføj cherrytomater og lad det simre i endnu 3 min. 
Smag til med salt og peber - evt. mere curry paste.
Server med basmati ris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar