tirsdag den 12. februar 2013

11.02.13


Mandag 11/02-2013

I lørdags var vi blevet inviteret med til et bryllup, så vi stod tidligt op og klædte os pænt på. Marianne, Camilla og jeg har efterhånden fået købt en del tøj hernede, så i lørdags tog vi et af vores sæt på, som består af bukser og en kjole der går til knæene med slids i hver side, samt et tørklæde. Jeg synes selv at vi blev ret flotte. Desværre endte vi med at sidde og vente i næsten to timer, før vi blev hentet. Ens tålmodighed bliver virkelig sat på prøve i det her land, for den sidste uges tid har det været som om, at ventetiden bliver værre og værre. Det er vi ved at være en smule trætte af.
Vi blev endelig hentet af Binou og Zaib (som vist er et ord for blegfis – det var han vist da han var yngre), som var de to der også hentede os i lufthavnen.
Turen op til brylluppet var en tur på halvanden time og Binou kører virkelig vildt. Hvis det havde været i Danmark, havde han aldrig fået et kørekort. Det kan ikke engang sammenlignes med taxachauffører i Danmark.
Brylluppet lå oppe i noget skov, så vi kørte af små slingrede veje, hvor der blev gasset op og bremset hele tiden. Der var en masse bump og jeg kunne mærke at jeg så småt blev mere og mere køresyg, så da vi endelig kom frem havde jeg mistet alt min appetit (til et katolsk bryllup er der kun ceremonien og mad, så der sker ikke så meget andet). Det endte med at jeg måtte gå rundt om kirken for at finde et toilet og imens jeg rendte rundt der begyndte fotograferne at tage billeder af mig, som om jeg var en filmstjerne. Jeg fandt et toilet, men desværre er mange toiletter i Indien et ståtoilet, så jeg måtte sætte mig på knæene og kaste op i hullet. Det var sgu ret klamt, men jeg fik det bedre bagefter heldigvis. Desværre fik jeg det ikke godt nok til at kunne spise, så jeg måtte sidde og forklare flere gange at jeg ikke kunne spise. Jeg fik virkelig dårlig samvittighed, for maden er meget vigtig i Indien og det er noget man taler meget om – ”this is good food” og ”this place has good food”, ”good food, good food”, med den indiske accent selvfølgelig :)
Binou sagde at jeg skulle sætte mig hen i skyggen foran kirken og der ventede jeg så til vi skulle køre. Flere kom og satte sig ved mig og lavede deres sædvanlige ”spisetegn” med fingrespidserne samlet op til munden og deres ”drikketegn”, som er tommelfingeren op til munden. Her måtte jeg gøre brug af tegn, for at forklare at jeg havde været ude og køre vildt og havde kastet op. Ens engelske bliver ikke udfordret så meget, som forventet her i landet :)
På vej hjem sad jeg på forsædet og det var en meget bedre tur, så jeg slap for at blive dårlig igen.

I går tog Marianne, Camilla og jeg til Alleppey, for at komme på stranden. Det var super lækkert og med virkelig gode bølger, så Camilla og jeg var stort set i vandet hele tiden.
Selvom vi smører os med solcreme, så er det altså umuligt ikke at blive rød, så vi tre piger er nu som tre hummere og jeg håber at det her ligesom har lagt bunden, så jeg slipper for mere af det. Mærkeligt nok har jeg sovet utroligt godt i nat på trods af en rød krop, så det er jo altid noget. 
Vi sidder nu på Saint John the Baptist College, som vi er tilknyttet. Her skal vi være hver mandag, hvor vi kan skrive dagbog, månedsbreve, læringsmål osv. Og så har vi aftalt at stå for nogle aktiviteter for eleverne. Jeg er nu blevet præsenteret som professionel drama og musiklærer, Daniel som professionel fodboldtræner og Benjamin som professionel styrketræner, så det skal nok blive sjovt at se hvilke forventninger der er til det.

Udover det er det meningen at vi skal ”mingle” med elverne og udveksle erfaringer i forhold til vores arbejde. Det bliver spændende og er sikker på man godt kunne få nogle gode bekendtskaber her på skolen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar