06.02.2013

Onsdag 06/02-2013

I lørdags havde Father Johnson inviteret os med til et bryllup og en forlovelse. Det var ret spændende, allerede at kunne få lov at opleve en lille del af noget, som betyder så meget i Indernes liv. Vi var dog ikke med til det hele, men var kun forbi og hilse på og ønske tillykke.

Det første vi kom til var brylluppet. Det var et arrangeret ægteskab og det kunne man godt se på bruden og brudgommen. Der manglede ligesom den der glæde og gode spænding i deres ansigter. Men smukt var det og bruden var i hvid kjole med slør, ligesom i DK.

I kirken blev vi også budt velkommen inden ceremonien startede. Det er en del anderledes at være i kirke her i Indien – især når det gælder musikken. Her kører de ”suppe, steg og is” musik, hvor der bliver trykket på en knap på keyboardet, så en melodi starter, hvor de så synger til. Det lyder ikke ligefrem kønt, men det er da langt bedre og mere underholdende end i den danske folkekirke :)

Da vi havde set lidt af ceremonien blev vi inviteret ind til et måltid mad, som jo her i Indien består af flere forskellige retter. Vi fik desuden også serveret en kokosnød med et sugerør i. Det er ikke lige noget for mig. Synes godt nok, at det smager temmelig ulækkert!

Vi blev også her introduceret til noget de kalder coconut beer, hvilket nok er noget af det klammeste jeg nogensinde har drukket og ikke mindst lugtet. FØJ! En klam og kvalmende prutlugt og en smag der giver mig kvalme. Det skal jeg ikke nyde noget af igen. Selvfølgelig havde det lavet to liter, som vi kunne få med hjem og resten af dagen var vi nødt til at lukke gas ud af flaskerne inde i bilen, for at de ikke eksploderede. Det var en forfærdelig stank!

Vi tog videre til den næste fest, som var en forlovelsesfest. Her var der en helt anden stemning og det var helt bestemt to mennesker, som ville havde hinanden. Også her fik vi serveret mad, og det skal siges at det nok ikke var mere end en time siden vi sidst havde spist. Hver gang vi får serveret mad her i Indien, bliver vores tallerkener konstant fyldt med nye retter og det er nærmest umuligt at nå og sige nej tak – det lærte vi forresten først i søndags under endnu et måltid. Men maden er fantastisk, så det gør ikke så meget. Det kommer da også lidt bag på os, hvor meget vi rent faktisk kan få ned uden at blive dårlige. Normalt har man ellers ikke den store appetit her i varmen.

De forlovedes familie var virkelig søde og imødekommende. Alle er meget glade for at se os og vi blev filmet og fik taget billede, både med brudeparret og med de forlovede.

Søndag var vi inviteret til Father Johnsons gudstjeneste i en lille by. Det var en lang gudstjeneste, især fordi vi ikke forstår hvad de siger, så det var nogle gange svært at holde sig vågen. Endnu engang var der skruet op for keyboardet og skingre stemmer der sang til.

Efter en sådan gudstjeneste, hvor der er faste tilhængere, tager man bagefter hjem til hinanden for at diskutere dagens prædiken osv.

Vi kom med hjem til en virkelig sød familie, som servere en masse mad for os, hvor vi her lærte nogle gode og vigtige ord, som ”nej tak” og ”jeg har nok” :D Det er altså nødvendigt her i Indien.

Bedstemoderen ville gerne have os til at bo hos hende og hendes mand. De var meget glade for at have os der. Vi blev vist rundt i deres have, hvor der både er banantræer, papayatræ, tapioka (som er en rodfrugt, der minder meget om kartoffel), chilier osv.

Da vi havde spist kom der omkring 20 mennesker hjem i det lille hus, hvor de havde lagt et tæppe på gulvet, så man kunne sidde der. Der blev endnu engang bedt en masse og sunget. Herefter diskuterede de og skulle derefter bede for huset, hvor Father Johnson overdyngede alle vægge med vievand. Vi tilbød at sige Fader Vor, så de også kunne høre hvordan man beder på dansk. Det var vist et meget godt træk :)

De var så glade for os, at vi måtte love at komme igen, så mon ikke vi tager endnu en hellig søndag en anden gang.

Vi har i nogle dage været ude og kigge på forskellige insitutioner og det er rigtig spændende alt det de byder på, så det bliver svært at vælge. Vi skal vælge hvor vil være på søndag, så vi kan komme i gang med praktikken. I dag var vi ude på det college, som vi er tilknyttet. Vi har planlagt at komme der hver søndag, for at lave aktiviter og have undervisning og lignende sammen med de studerende, som læser til nogle forskellige stillinger, der indebærer pædagogiske evner.

Det bliver sjovt at skulle lære dem en masse og samtidig lære noget fra dem. Jeg har på fornemmelsen, at de er ret dygtige.

I går tog vi ind til en by der hedder Thiruvalla for at komme ind i en kæmpe silke butik. Her ville vi nemlig købe en saree. Der var 5 etager og vi fik en personal shopper som fulgte med os rundt, vi fik serveret kaffe og vi havde personale i røven, lige meget hvor vi gik. Vi fandt alle tre piger en rigtig flot saree hver, som vi nu har afleveret hos vores faste skrædder Rina, så hun kan sy bluser til os. Her i Indien skal stort set alt tøj man køber til skrædderen, men til gengæld koster det nærmest ingenting, så vi har planer om at gøre stort brug af det og får syet nogle lækre ting :) Vi tror dog aldrig at vi får lært at sætte den saree, for det var der altså mellem 3 og 5 piger om at hjælpe os med i butikken :D

Vi har det rigtig godt hernede og der har lige været en ordentlig regnskylle på nogle timer, med torden og lyn, så nu er luften blevet lidt mere frisk. Det var tiltrængt :)