mandag den 18. marts 2013

Weekendtur i Varkala


Mandag 18.03.13

Daniel, Camilla og jeg har været på den skønneste weekendtur i Varkala og vi skal helt sikkert tilbage dertil igen. Det tager lidt over to timer for os, at komme med toget til Varkala fra Changanacherry, så det er jo ingen sag, hvis man gerne vil lidt væk fra de kendte hvides liv. 
Varkala er en by, som er kendt for sit strandområde. Vi skulle mødes med Marcus, som er en pædagogstuderende, der bor i Trivandrum. Trivandrum ligger tæt på Varkala, så han var der før os og havde fundet et fint homestay, hvor vi kunne bo for 300 rupees (30 kr) pr. værelse og pr. nat. Stedet hed Clifftops og lå helt fint og centralt. 
Vi var ved nordstranden og det område lå højt oppe, så man gik oppe på en klippe langs med stranden. Virkelig fint sted og god udsigt hele tiden.



Da vi havde indlogeret os besluttede vi os for at gå ud og få en øl. Det endte med en ”bytur” der varede til kl. 4 om natten. Det var virkelig skønt at slå sig lidt løs for en gang skyld og nogle af os fik da også lidt tømmermænd :)  
Heldigvis ligger der et lækkert sted, som hedder Coffee Temple, hvor vi kunne sidde og få os en english breakfast med bacon og hele svineriet, og en lækker iskaffe til. Det var lige hvad man havde brug for. Måske endnu mere fordi det er umuligt at få den slag, der hvor vi bor.



Det sted vi drak var det eneste sted der havde åben om natten. De lavede ikke lige frem de bedste drinks, og der var heller ikke specielt mange mennesker. For turister er hver dag jo fredag eller lørdag, så måske er det derfor :) men stemningen var virkelig god og vi havde det super sjovt. Fandt Natasja og Nik og Jay på deres playliste og så var aftenen jo straks endnu bedre. 
Desuden havde de to hundehvalpe på kun 18 dage, som vi hele tiden kunne sidde med. De var noget af det sødeste. Der var og mange hundehvalpe på stranden, som gerne ville i kontakt. Det er jo sjældent man har mulighed for den slags hjemme i Danmark, så det nød jeg virkelig :)


Stranden var virkelig lækker og der var nogle vilde bølger. Vi havde hørt at det skulle være et godt sted at surfe og det var egentlig vores plan at gøre det, men bølgerne var ikke lige til det i denne weekend. Til gengæld fik vi badet rigtig meget og har fået virkelig meget sol. Daniel er endelig blevet brun efter han har købt en solcreme fra Nivea. Han har før brugt en indisk solcreme, men hernede hedder de noget med fairness, hvilket gør at du enten bliver hvidere eller slet ikke brun. Så det er ikke så mærkeligt, at det har taget så længe for ham :D

Jeg har lagt mærke til, at de i rigtig mange af deres kropsprodukter har lightening eller fairness i. Det skal man da lige holde øje med – især mig der i forvejen har svært ved at få farve :D Denne weekend synes jeg dog at det har taget godt til, så det er jeg glad for!

I Varkala er der rigtig mange fine butikker. Mange af dem sælger selvfølgelig en del af det samme, men man kan altid lige finde nogle nye ting hvert sted. I Varkala er det primært tibetanere der har butikker og boder. Jeg ved ikke hvorfor og jeg ved ikke om det også er sådan i andre turistområder her i Indien. Man kunne i hvert fald købe en masse flotte tibetanske smykker, tøj, tasker osv. Men når nu man er i Indien, så virker det altså også lidt tosset at bruge penge på tibetanske ting. Jeg kunne dog ikke styre mig helt, for endelig fandt jeg nogle nye sandaler. Der hvor vi bor er sandalmoden seriøst grim og jeg nægter at bruge penge på det, så nu fandt jeg endelig noget fine. Tibetansk eller ej – jeg måtte have nogle nye. Jeg har kun gået i Hawaianas klipklappere lige siden vi kom, så det er altså ved at blive lidt tynde i det :D

Den første dag blev jeg lidt rød på noget af benene. Det så virkelig underligt ud så jeg besluttede mig for at finde nogle bukser eller kjole. Her røg jeg virkelig ind i backpacker moden. Fandt et par sorte Aladdin bukser, med mønstres stykke om anklen og om maven. Det om maven er faktisk en lille lomme. Men fine og lækre var de. 
Jeg fik da også lige købt mig en perlekæde for 10 kr den sidste dag, som efter sigende skulle være lavet af rose(træ/gren?). Jeg er nu gennemført turist i Indien :D



Jeg vender helt sikkert tilbage til Varkala. Menneskene var virkelig søde – både turister og indbyggere. Det var så skønt at snakke med nogle mennesker der var nede på jorden og oprigtigt interesseret i en. Man kan godt blive lidt træt af at høre de samme sætninger, der bliver råbt efter en overalt på gaden i vores by: ”Hello!!! Where are you going? What is your name? Nice name! (med mega inder accent).
Ja det er måske tydeligt, at man begynder at vænne sig til at bo her og derfor også begynder at have nogle ting, der irriterer en meget. Men det at jeg efterhånden har vænnet mig til at bo her, er også virkelig rart. Det har taget sin tid og det er stadig svært, men jeg nyder det meste af min tid her, så længe tingene fungerer nogenlunde :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar